Af Martin von Haller Grønbæk og Thomas Madsen-Mygdal

I denne uge besøger den amerikanske Harvard professor Shosana Zuboff Danmark for at tale om sit mammutværk på 700 sider fra i år “The Age of Surveillance Capital – The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power”.

Bogen har på kort tid og med rette fået status som standardværket for vores forståelse af den nye datakapitalisme. Bogen maler et meget sort billede af de forretningsmetoder, som de store primært amerikanske techgiganter som Google og Facebook har baseret deres enorme overskud og børsværdier på.

Den nye økonomiske logik kalder Zuboff for en “overvågningskapitalisme”, hvor virksomhederne søger at maksimere deres “adfærdsoverskud”. Det skabes ved at indsamle personlige data fra brugere i alle livets forhold, online eller offline, med eller uden deres tilladelse. Disse data benyttes til at forudse, og i stigende grad til påvirke eller ligefrem diktere, brugernes handlinger.

“Forudsigelsetjenester” sælges med stor profit af overvågningskapitalisterne til de egentlige kunder, virksomheder som med stor sandsynlighed ønsker at kunne “tvinge” en bruger til at købe en vare – eller måske til organisationer, der ønsker at påvirke den politiske proces.

De små virksomheder vil lide

Der er bred enighed om, at overvågningskapitalisme må underlægges stærkere regulering fra samfundets side. Spørgsmålet er blot hvorledes? Og her er der ikke meget hjælpe at hente hos Zuboff. Hun henviser mest til vage begreber som etablering af et digitalt frirum, aktivisme og personligt engagement. Og så naturligvis til GDPR og et behov for mere persondatabeskyttelse.

Men her skal vi passe på. I den ideelle verden kunne det måske være en god del at opstille nye former for forbud, særregler for adfærd og krav om indsigt via rapportering. Vi skal imidlertid huske, at al lovgivning medfører omkostninger, og at det særligt er de småvirksomheder, der uforholdsmæssigt rammes af og lider under compliance byrden.

De store virksomheder ansætter bare flere jurister, pr-folk og compliance medarbejdere, og lægger så omkostningen oveni prisen.

Techgiganterne skal også betale deres del af den skat, der opretholder det samfund, som de små techstartups bidrager til

Små virksomheder – i dette tilfælde tech-startups – har ikke denne luksus. Ofte må en nystiftet virksomhed lukke ned på grund af de omkostninger, som lovbyrden påfører dem. Ofte vil de slet ikke komme videre fra ideen, da ingen investor vil finansiere en virksomhed, hvor størstedelen af investeringsbeløb skal gå til at betale advokater.

Desværre ser man ofte, at uigennemtænkt lovgivning således mere virker som en form for skat på innovation, der holder startups med nye forretningsmodeller ude fra det markedet, hvor de netop skulle konkurrere og udfordre de techgiganter, som lovgivningen jo oprindeligt var møntet på.

Tech bør reguleres

Men der skal gøres noget.

Zuboff sætter nødvendig fokus på de problemer med de internationale techgiganter, der har været kendt i de sidste 10-15 år. Siden disse techvirksomheder netop blev giganter.

Men samfundets krav om regulering af techgiganter, som Zuboff fint lægger vejen for i sin bog, bør fokusere den egentlige grund til techgiganters dominans: De har opnået dominerende positioner, hvor de forhindrer andre i at konkurrere med dem og derved at tilbyde brugere, borgere, virksomheder og stater alternative produkter og tjenester.

Sådanne alternativer kunne være løsninger, der ikke er baseret på reklamefinansierede forretningsmodeller. De er ofte datamonopoler, der forhindrer nye innovative tjenester. Tech bør reguleres. Som al anden økonomisk aktivitet. Det er forkert og naivt at tro, at bare fordi “der er tale om ny teknologi”, så skalsamfundet blande sig uden om.

Techgiganterne skal betale deres andel

Men fokus bør være på at skabe rammevilkår, der gælder for alle. Store tech giganter såvel som små tech startups. Regulering skal sikre en reel fri konkurrence. Dette handler om nyfortolkning af “traditionel” konkurrenceret. Mange af reguleringsværktøjerne ligger lige for. De skal ikke genopfindes men blot benyttes.

Også uden en nyfortolkning af konkurrenceregler, bør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træde i karakter og adressere techgiganternes rolle på de danske markedet. Ligeledes bør Datatilsynet sikre, at Danmark tager ansvar for danske borgere i forhold til techgiganterne.

Og så skal vi ikke glemme skat. Det er vigtig at få opdateret internationale regler om beskatning af digitale tjenester og immaterielle rettigheder, herunder reglerne om transfer-pricing. Techgiganterne skal også betale deres del af den skat, der opretholder det samfund, som de små techstartups bidrager til.

Kilde Opinion i Børsen Online 27-10-2019: https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/1/388469/kronik_hvordan_haandterer_vi_techgiganterne_uden_at_foelgeskade_dans