Tilbage i 1970 sang Trille om “Øjet i det høje”, der holder øje med menneskene nede på jorden. Øjet i Trilles sang var guds, der passede på hendes dyd. Om gud stadig holder øje med os skal være usagt. I dag er vi dog mere bekymrede over overvågning foretaget af stat og Big Tech.

Det lyder måske enkelt: Overvågning har fanden skabt, og det er fanden der benytter sig heraf. Derfor skal vi for gud skyld begrænse den, hvis ikke holdet den helt fra livet.

Men så enkelt er det ikke: Overvågning foretages ofte med de bedste hensigter. Staten vil beskytte os, ligesom vores mødre ville det, da vi var små. Big mother, eller under den nuværende regering nærmere Big sister, vil også det bedste. Hun vil give os tryghed.

Uanset om vi tror på de gode intentioner eller ej, så er overvågning kommet for at blive. Vi bliver som borgere og forbrugere stadigt mere og mere kigget efter i sømmene af staten og af private virksomhed.

Jeg er faktisk fortaler for mere overvågning, hvor kættersk den end lyder. Mere overvågninger kan løse en del af af de udfordringer vores moderne verden er stillet overfor. For eksempel vider en artikel i The Economist fra april 2021 “Eye in the Sky”, hvorfor overvågning af offentlige steder via droner kan nedbringe og opklare alvorlige forbrydelser. Jeg er overbevist om, at fordelene ved den slags overvågning klart overstiger ulemperne.

Men min accept af øget overvågning forudsætter en modsvarende undervågning af magthaverne. Vi, borgere, skal have fuld indsigt i, hvorledes staten administrerer sine beføjelser. Forfatteren David Brin taler om behovet for gensidigt gennemsigtighed (“reciprocal transparency”). Vi skal have stærke judicielle og administrative midler, der gør os i stand til at håndhæve vores rettigheder. Big sister skal kunne stilles til ansvar.

I stedet for at føre forgæves kampe mod øget overvågning, som er tabte på forhånd, skulle vi lægge alle kræfter i at få vedtaget lovbestemmelser i forbindelse med alle overvågningstiltag, der sikrer effektiv gensidighed.