Mindeord om Jacques Blum

Jacques Blum og Eva Bøggild ved Goldbergs launch

Ved Jacques Blums død skriver Martin von Haller Grønbæk , Bestyrelsesformand i Goldberg og Mor ApS følgende mindeord:

Natten til lørdag den 3. marts 2012 mistede min hustru, vores to sønner og jeg et menneske, Jacques Blum, der gennem de sidste 12-13 år var blevet vores tætte og beskattede ven. Jacques var en vidtfavnende person, fra kultursociologi, over teologi til en væsentlig samfundsdebatør med sine meningers mod. I en periode var han talsmand for Det Mosaiske Troessamfund og senest blev han medstifter af Goldberg, et nyskabende magasin om jødisk kultur, historie, religion og samfund. Siden Goldbergs første nummer og til seneste nummer 30 har Jacques Blum som redaktør sammen med hans hustru Eva konstant løftet overliggeren for kvaliteten af Goldbergs indhold, det æstetiske udtryk og magasinets samfundsrelevans. Goldberg er på mange måder Jacques åndelige testamentet. Jeg vil huske Jacques for hans utrættelige indsats for Goldberg, men først og fremmest for hans hjertevarme, store intellekt og skønne jødiske humor. Vores tanker går til hans efterladte hustru og søn, Eva og David, hans datter Rebecca, og til resten af hans familie. Æret være hans minde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *