It-firmaet Mondo meddelte i dag i Mondo Fondsbørsmeddelelse 30-11-2009, at selskabet har indgivet egen konkursbegæring. “Det har nu vist sig, at forudsætningerne for en sådan rekonstruktion ikke har kunnet tilvejebringes, og selskabets bestyrelse har derfor dags dato besluttet at indgive begæring om konkursbehandling af selskabet til Sø- og Handelsretten i København,” skriver bestyrelsesformand Ib Kunøe i en meddelelse til fondsbørsen.
Med Mondos konkurs er hermed skrevet sidste kapitel i en historie, der går tilbage til 1995, hvor Mondo stiftedes som vel nok det første egentlige webbureau i Danmark. Ud af Mondo kom Mondosoft, der gik konkurs for nogle år siden, efter forgæves at have forsøgt at sælge søgemaskiner med overskud i gennem en hel del år. Det absolut bedste, der har overlevet fra Mondo er vel Thomas Madsen-Mygdal, der var en af de oprindelige stiftere af webbureauet Mondo.
(Full disclosure: Bender von Haller Dragsted har tidligere fungeret som advokatkontor for Mondo, og Martin von Haller Grønbæk sad i perioden august 2006 til april 2008 i bestyrelsen for Mondo A/S).
Leave a Reply