Ny venturekapital til IT-virksomheder

Via Venture Partners logo
Via Venture Partners logo

I en tid, hvor markedet er præget af tilbageholdenhed hos investorerne, er der godt nyt til iværksættere og etablerede virksomheder inden for IT-branchen med behov for ny kapital.

Først kom regeringen den 30. oktober med sin erhvervspakke, hvor staten via Vækstfonden stiller 0,5 mia. kr. til rådighed for investering i private venture- og mezzaninfonde. Professionelle aktører kan ansøge om indskud til kommercielle investeringer i danske virksomheder i de tidligere markedsstadier. Ansøgningsfristen er den 25. november kl. 12.00.

Senest har ATP-koncernen ifølge artikel i Borsen.dk den 12. november oplyst, at ATP er på vej med ny venturekapital i størrelsesordenen 1,0 mia. kr. til IT- og teknologiområdet. ATP forventer således at stifte en ny fond, når ventureselskabet Via Venture Partners fra 2006 har anvendt de sidste midler inden udgangen af 2010. ATP’s kapital er målrettet virksomheder, der er etableret på markedet og har vist sig levedygtige og således ikke de helt unge virksomheder.

Når man som IT-virksomhed overvejer muligheden for at ansøge om venturekapital, skal man være opmærksom på de betingelser, som ventureselskaberne stiller for indskuddet.

Venturekapital er ansvarlig kapital i form af indskud af ansvarlig lånekapital eller aktie- eller anpartskapital. Ved anvendelse af aktie- eller anpartskapital bliver ventureselskabet direkte medejer af virksomheden med en vis procentdel. Det betyder, at ventureselskabet får del i virksomhedens aktiver samt andel i virksomhedens fremtidige indtjening.

Det er kendetegnende for venturekapital, at der ikke på forhånd er fastsat regler og vilkår for kapitalindskuddet. Der vil således altid være tale om en forhandlingssituation mellem virksomheden og kapitalindskyder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *