Man lærer meget om folks forretninger og privatliv, når man sidder i en togkupe i dette tilfælde fra København til Århus. Der er næsten altid en af medpassagererne, der sidder og plaprer løs i sin mobiltelefon på et lydniveau, hvor ingen andre i kupeen kan være i tvivl, om hvad telefonsamtalen handler om. Ikke blot er det utroligt, at man i den grad udbassonerer sine egne forhold, hvilket kan være problematisk i forhold forretningshemmeligheder. Det værste er dog, at alle andre i kuppen tvinges til at høre på noget, der ofte grænser til råberi under hele togturen.

Udsagn som “lad være med at fortælle det videre” bliver absurde, når 10 andre mennesker kan høre, hvad hemmeligheden er. Jeg mener helt klart, at man ved sådanne offentlige telefonsamtaler implicit giver afkald på den beskyttelse af videregivelse af personlige oplysninger, som man eller måtte have i lovgivningen eller på blot rent moralsk.

Så jeg har således her fredag eftermiddag kørt i tog med en advokat, der hedder Henrik Franke, der skal til en domsforhandling i Aarhus, og som skal være toastmaster ved i bryllup i morgen. Og han har alle mulige holdninger til, hvorledes dette hverv skal udføres, herunder hvad Benny og Karina mener om det ene og det andet, hvilket han har underholdt hele togkuppeen med fra Høje Tåstrup til Århus.