Skattemareridt (in Danish)

Jeg startede i 1995 webbureauet Araneum sammen med Alexander Aghassipour. I 1996 fik vi Søndagsavisen ind som partner, idet Søndagsavisen købte 50% af selskabet. Den 1. januar 2000 fusionerede vi med Netbureauet og blev herefter et af Danmarks største web bureauer med ca. 130 medarbejdere, da vi var flest. Araneum blev i oktober 2002 solgt til TietoEnator, idet aktiviterne blev solgt ud af selskabet. Det tilbageværende tomme selskab blev senere afviklet gennem en betalingsstandsning og en konkurs, der endnu ikke i dag er afsluttet.

Forud for fusionen med Netbureauet købe Alexander og jeg gennem vores dertil oprettede holdingselskaber Søndagsavisens aktier i Araneum for at videresælge til dem en ny investor, som i modsætning til Søndagsavisen var indstillet på at gennemføre fusionen. Aktierne blev i maj 2005 solgt til en gruppe investorer med Esther Dyson i spidsen. Videresalget skete med en fortjeneste på 2,5 millioner, hvoraf vores holdingselskaber med det samme stillede 2 millioner kr. til rådighed for det fusionerede selskab som et lån til brug for driften.

Nu er problemer blot, at vi er havnet i den absurde situation, at skattevæsenet har bestemt sig for, at denne fortjeneste på 2,5 millioner kr. skal beskattes med et beløb, der samlet løber op i mere end 3,5 millioner kr.!

Alexander og jeg er havnet i en skatteproces af kafkaske proportioner. På trods af, at ingen af vores dispositioner på noget tidspunkt har været båret af skattespekulationer – hvilket skattemyndighederne implicit anerkender – og at vi alene har handlet med det for øje at sikre Araneums fremtid, har vi ingen form for rimelighed eller fleksibilitet mødt fra skattemyndighederne. Det er som om, at man har bestemt sig for, at lige meget hvad vi fremkommer med af forslag, skal de manes til jorden om end man så skal bruge de mest subtile – og efter vores advokats opfattelse – forkerte skattejuridiske argumenter.

Læs denne artikel om vores sag fra Børsen.

Hvis I kender nogen, der har været udsat for den samme behandling af skattemyndighederne, må I endelig kontakte mig. Vi prøver nemlig at få nogle politikere i tale, så at der kan skrides ind overfor denne groteske forfølgelse af iværksættere.

  1. Gunnar Langemark avatar

    Så ved jeg ikke om jeg skal glæde mig over at jeg trods alt holdt mig på hundrede tusinderne i tab på grund af dårlig rådgivning og et snæversynet og stædigt skattevæsen.

    Jeg prøver at glemme det, men det tror jeg ville være svært hvis det var over en million.

    Hvordan holder man ilden ved lige når man i den grad bliver modarbejdet af myndighederne?

    Puha

    Vi ses til Reboot.

    Gunnar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *