Danish anti-terror legislation. New legislation to combat terror proposed by the Danish government will increase law enforcement surveillance capabilities. Most worrying is the proposal to mandate ISP’s and telecom operators to retain traffic data for the sole purpose of law enforcement. Similar initiatives are discussed in a number of European countries, in EU and in the US. Read more at Digital Rights’ web-site.

The Danish IT-weekly Computerworld published on 26. February 2002 my following comment on Danish anti-terror legislation:

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om den såkaldte terrorpakke. Lovforslaget har givet anledning til omtale og debat, hvilket er helt naturligt og nødvendigt, når lovgiver ønsker at begrænse borgernes ret til privat liv. Terrorpakken indeholder bl.a. er forslag, der udvider overvågningen af borgernes elektroniske kommunikation ved at give hjemmel til at Justitsministeren administrativt kan fastlægge hvilke trafikdata Internet og teleudbydere skal pålægges at gemme om brugerne og i hvor lang tid. Dette er alvorlige indgreb, som kræver gode grunde. Dr. jur. Mads Bryde Andersen, der er formand for regeringens IT-sikkerhedsråd, der bl.a. i spørgsmålet om kryptering har stillet sig på borgernes side, giver en god grund, når han i Computerworld udtaler: ”I valget mellem at lide terrordøden eller opgive en lille bid af privatlivet, vælger de fleste at være i live – med et reduceret privatliv – fremfor at dø i en terroraktion, som ikke blev opdaget på grund af regler, der skal beskytte privatlivet.”

Spørgsmålet er imidlertid, om en øget registrering af trafikdata vil forhindre terrorhandlinger. Dette er meget svært at svare på. Et udmærket pejlemærke vil være at undersøge, om man har fundet et så drastisk skridt nødvendigt i andre sammenhænge særligt i andre lande. Foreningen Digital Rights har i et brev til folketingets retsudvalg den 11. februar 2002 forsøgt at give et overblik over internationale og andre landes tiltag på dette område. Brevet findes på www.digitalrights.dk/DRfile79.htm. Det kan her konstateres, at registrering af trafikdata har været overvejet nøje i en række internationale fora. Dels har spørgsmålet været diskuteret i forbindelse med Europarådets konvention om IT-kriminalitet (Cyber-Crime), der blev underskrevet i oktober 2001. Derudover har det været diskuteret intenst i både rådet og parlamentet i forbindelse med revisionen af EU’s direktiv om privatlivsbeskyttelse i elektroniske netværk (COM(2000)385). Det konstateres, at der ikke synes at være international enighed om at tvungen registrering af trafikdata er den rette løsning til bekæmpelse af terrorisme og IT-kriminalitet. Hverken i USA, som ramtes af terroren, i EU, i Europarådet eller i andre europæiske lande, som Danmark normalt føler sig på linje med, har man vedtaget eller står i begreb med at vedtage så strenge regler om øget registrering af trafikdata, som Danmark er på vej til. Faktisk er det således, at Danmark ved at vedtage det foreslåede regler, alene vil komme i båd med England og Frankrig.

Hvis terror skal bekæmpes effektivt, vil dette kun kunne ske ved at gå på kompromis med borgerrettigheder. Dette erkendes og accepteres. Men der er ingen grund til at gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt. Den samfundsmodel, som terror ønsker at ramme er netop baseret på stærke borgerrettigheder. Vi vil fremme terroristernes sag ved at lade os tvinge til at give køb på vores frihedsidealer. Folketinget bør derfor ikke pålægge danskerne strengere regler om registrering af trafikdata, end hvad resten af den civiliserede verden pålægger sine borgere.